Du er her. Gamborg Sogns Jagtforening > Om foreningen

Historie 

Foreningen blev startet ved en stiftende generalforsamling den 14. marts 1933. Den egentlige initiativtager var vel Rasmus Vestergaard, og han blev også foreningens første formand og et aktivt medlem af bestyrelsen i mange år.

Bestyrelsen bestod af syv personer valgt blandt jægere og to personer valgt blandt lodsejere i Gamborg. Foreningens formål dengang som nu, var at søge vildtbestanden bevaret og forøget ved hensynsfuld jagt, samt i samarbejde med andre at fremme vildtets sag.

I april 1933 blev jagtforeningen indmeldt i Dansk jagtforening med et årligt kontingent pr. medlem på 1 kr. Der afholdes en årlig generalforsamling med valg til bestyrelsen og på et møde besluttes, hvor meget der må skydes det pågældende år. Som regel måtte der kun skydes fasankokke og ned til syv agerhøns i en flok, samt en hare pr. 20 tdl. land.

For at vedligeholde vildtbestanden blev der gennem flere år udsat ca. 100 agerhøns årligt. Disse agerhøns udgjorde grundlaget for den årlige hønsejagt. Den blev afholdt som fællesjagt på Gamborgs jorder, dog på Svinø gik man kun på Søgårds jord og i Møllers plantage, da det ikke lykkedes at få en aftale om Langes jord.

Men mindst lige så vigtigt i foreningen var det, at få arrangeret jagtgilder og vildtspil, ofte med dans. Og efter fællesjagten holdt man ålegilde. På den måde spillede det sociale også en stor rolle. Af protokollerne fremgår det, at det var noget man sluttede op om. Vildtet, som blev udloddet ved vildtspillet skulle først skydes af de lokale jægere, som var forpligtet til at levere hver en hare. (en skik som blev afskaffet i 1956) Desuden blev indkøbt et rådyr som hovedgevinst og ofte var der også sponsorgaver, såsom en flaske vin fra købmand Sørensen og kransekage fra bager Illum og senere fra bager Honnoré. De fleste vildtspil foregik på Kauslunde Kro, mens jagtgilderne oftest var i Gamborg Forsamlingshus. På menuen stod der for det meste dyresteg, snaps, øl og cigar. For at kunne deltage måtte man være bosat i Gamborg.

Af dagbøgerne fremgår desuden, at jagtforeningen i 1940 arrangerede dilettantforestillingen iselskfors.gif Gamborg Forsamlingshus. Stykket hed ’’På valsen’’ og overskuddet gik til juleindsamlingen.

Jagtforeningen arrangerede også udflugter, især under krigen, hvor man på cykel drog til Snoghøj, Hindsgavl, Båringskov og senere i 1957 med bus til Kongens Hus.

De fleste lokale jægere har i tidens løb været medlem af bestyrelsen, men nogle har ydet en
 indsats, som gjorde dem værdige til udnævnelse til æresmedlem af foreningen. Rasmus Vestergaard blev som den første udnævnt i 1957 og ved 50 års jubilæet i 1983 fulgte udnævnelse af Magnus Hansen, Evald Larsen, Anker Clausen og Vagn Krogh. Senere i 2002 blev også Knud Pedersen udnævnt til æresmedlem af foreningen, og senest i 2012 blev også Bent Jørgensen udnævnt.

Efter Magnus Hansens død i 1992 arvede foreningen 25.000 kr. som står på en spærret konto. Renteafkastet heraf skal bruges på vildt- og miljøpleje efter afdødes ønske. Foreningen økonomi har været stabil og det har været naturligt for de lokale jægere på skift at tage sig af bestyrelsesposterne, så foreningen har et godt fundament. Og næste generation er klar når den tid kommer

Af Kurt & Gerda Rasmusen